Mit navn er Louise Svane, jeg er 22 år og jeg bor i Holstebro. Jeg har altid brugt meget af min tid på at tegne og male. For mig er det et godt pusterum hvor jeg slapper 100% af.
Det er svært at sige præcist hvor min inspiration til billederne kommer fra. Det er forskellige ting fra min hverdag jeg bruger i mine billeder: Stemninger jeg er i, de mennesker jeg omgåes, arbejdet, folk på gaden osv. Når jeg maler er det næsten altid meget farverige malerier. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med forskellige sammensætninger af farver og nuancer af samme farve.
Som i kan se har jeg ofte ansigter med i mine billeder. Hvorfor det ofte er ansigter er svært at give et konkret svar på.