Malerier hos Danmarks 2. bedste arbejdsplads

Abonner på vores RSS feed

19-11-2010

Det er i dag offentliggjort i Berlingske Nyhedsmagasin, at virksomheden Creativ Company er kåret til Danmarks 2. bedste arbejdsplads.

Vi er i Last Touch stolte af at samarbejde med Creativ Company, som i dag lejer ca. 100 malerier af os. Da samarbejdet startede for 2 år siden, var det de enkelte medarbejdere, som selv valgte malerierne til netop deres afdeling, hvilket helt sikkert har øget medarbejdertilfredsheden.

Malerierne hos Creativ Company bliver løbende udskiftet, så der hele tiden er noget nyt og frisk på væggene.

Læs her hvad direktør Lotte Littaus mening er til kunsten i virksomheden:

Hos os hos Creativ Company A/S hænger medarbejdertrivsel i høj grad sammen med gode fysiske rammer. Vi tror, at kunst og kreativitet inspirerer vores medarbejdere og er med til at skabe et mentalt overskud. Da vi som virksomhed lever af kreativitet og skaberglæde, er det vigtigt for os, at vores medarbejdere selv kan færdes i et kreativt miljø, hvor farver og former er med til at inspirere og give trivsel.

Kunst på væggene er derfor en naturlig del af vores fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som både medarbejdere og gæster i huset sætter stor pris på og ofte kommenterer med undring, begejstring, skepsis eller glæde - og det er vel netop, hvad kunsten skal gøre ved os.

Lotte Littau
Direktør Creativ Company
Holstebro

Læs flere nyheder

Gå tilbage

 
Dankort
Visa
Visa Electron
Mastercard
Dinners Club
Last Touch  |  Holstebrovej 8  |  7830 Vinderup  |  Tlf. 70270754  |  CVR: 35197567  |